fredag den 23. december 2011

Sjov og ballede

"Så er det endelig jul - jul igen" som den gamle Gasolin sang lyder... Om man glæder sig til i morgen eller frygter den kommer nok lidt an på hvem man er, og hvilken position man er i. Har man styr på gaverne, maden og gæsterne så er der måske ikke det store at frygte. Omvendt, hvis man stadig mangler at købe næsten alle gaverne, ikke har købt ind til maden og stadig er i tvivl om hvem der kommer - ja, så er der nok større grund til en smule panik.

Men julen er nu engang en sjov tid. Jeg læste en kendis tror jeg, kan ikke lige huske helt hvem, udtale noget ret klogt til et dagblad forleden. Eller også var det på twitter? Nå, det har jeg sgu svedt lidt ud. Men humlen var nogenlunde sådan her: December er måneden, hvor vi alle sammen stresser for at nå at lave én middag.

Og et eller andet sted er det jo rigtigt nok. Vi har 24 dage til at gøre os klar til juleaften, flere hvis man er fræk og starter i november. Så hvorfor ender det altid med stress og jag? Jeg kan da ærligt sige, at jeg også stresser. I år er der faktisk dele af en gaver der ikke er nået at komme frem - hvilket jo er totalt ærgerligt!

Og hvorfor, spørger man sig selv... Jeg havde jo så langt tid, og alligevel var jeg ikke i god nok tid. Nå, men næste år - der vil jeg være i bedre tid :-)

mandag den 19. december 2011

Hygge og hejsa

Så er der sgu fest her i jordhulen. Det er ved at være jul og alle går og skutter sig i det forfærdelige vejr. Hvis bare det sneede, så havde man da lidt kønt at kigge på, men ak! Det bliver jo bare ved med at være gråt i gråt. Dag ud og ind, er det eneste vi har at se på en grå himmel og den helt forudsigelige regn.

Men regnen har da sine gode. Det giver ikke problemer for trafikken, og DSB har ingen problemer med at holde køreplanen... Nå, nej :-)

Alt i alt tegner udsigten for en hvid jul ikke godt. Læste i går i Ekstra Bladet, at vi vist godt kunne skyde en hvid pil efter den i år. Ærgerligt, men så er der i det mindste ikke noget sne at skovle - ja, man må jo se på de positive ting, ikke sandt :-D

Håber I allesammen får en rigtig dejlig jul, og at I får hygget jer med jeres familie og nærmeste.

God jul, fra jeres alle sammens Suppesteg!

mandag den 5. december 2011

Ægte julehygge

Der har været stille om bloggen på det seneste, bevares, det ligger mig fast at undskylde til mine læsere for det. Men nu er den søde juletid ved at sænke sig, selvom vejret ikke helt er blevet klar over, at der altså står december på kalenderen. Derfor vil jeg også gerne jule-blogge lidt. I den søde juletid, har alle brug for lidt løjer og godter.

Det skal være jer allesammen velforundt, at jule-hygge alle steder på nettet i kommer nærheden af. Personligt prøver jeg, at skabe julestemning hvor jeg kommer frem. Sådan ruller jeg simpelthen. Om det er på facebook, twitter eller jeg skal komme efter dig. Der er julehygge overalt hvor suppestegen sniger sig frem - ha ha.

Et eller andet sted er det alle veltænkt, at fejre jul som det passer lige præcis dem. Jeg er ikke ude på, at presse ting ned over hovedet på folk - slet ikke. That is not the suppesteg way!