fredag den 23. december 2011

Sjov og ballede

"Så er det endelig jul - jul igen" som den gamle Gasolin sang lyder... Om man glæder sig til i morgen eller frygter den kommer nok lidt an på hvem man er, og hvilken position man er i. Har man styr på gaverne, maden og gæsterne så er der måske ikke det store at frygte. Omvendt, hvis man stadig mangler at købe næsten alle gaverne, ikke har købt ind til maden og stadig er i tvivl om hvem der kommer - ja, så er der nok større grund til en smule panik.

Men julen er nu engang en sjov tid. Jeg læste en kendis tror jeg, kan ikke lige huske helt hvem, udtale noget ret klogt til et dagblad forleden. Eller også var det på twitter? Nå, det har jeg sgu svedt lidt ud. Men humlen var nogenlunde sådan her: December er måneden, hvor vi alle sammen stresser for at nå at lave én middag.

Og et eller andet sted er det jo rigtigt nok. Vi har 24 dage til at gøre os klar til juleaften, flere hvis man er fræk og starter i november. Så hvorfor ender det altid med stress og jag? Jeg kan da ærligt sige, at jeg også stresser. I år er der faktisk dele af en gaver der ikke er nået at komme frem - hvilket jo er totalt ærgerligt!

Og hvorfor, spørger man sig selv... Jeg havde jo så langt tid, og alligevel var jeg ikke i god nok tid. Nå, men næste år - der vil jeg være i bedre tid :-)

mandag den 19. december 2011

Hygge og hejsa

Så er der sgu fest her i jordhulen. Det er ved at være jul og alle går og skutter sig i det forfærdelige vejr. Hvis bare det sneede, så havde man da lidt kønt at kigge på, men ak! Det bliver jo bare ved med at være gråt i gråt. Dag ud og ind, er det eneste vi har at se på en grå himmel og den helt forudsigelige regn.

Men regnen har da sine gode. Det giver ikke problemer for trafikken, og DSB har ingen problemer med at holde køreplanen... Nå, nej :-)

Alt i alt tegner udsigten for en hvid jul ikke godt. Læste i går i Ekstra Bladet, at vi vist godt kunne skyde en hvid pil efter den i år. Ærgerligt, men så er der i det mindste ikke noget sne at skovle - ja, man må jo se på de positive ting, ikke sandt :-D

Håber I allesammen får en rigtig dejlig jul, og at I får hygget jer med jeres familie og nærmeste.

God jul, fra jeres alle sammens Suppesteg!

mandag den 5. december 2011

Ægte julehygge

Der har været stille om bloggen på det seneste, bevares, det ligger mig fast at undskylde til mine læsere for det. Men nu er den søde juletid ved at sænke sig, selvom vejret ikke helt er blevet klar over, at der altså står december på kalenderen. Derfor vil jeg også gerne jule-blogge lidt. I den søde juletid, har alle brug for lidt løjer og godter.

Det skal være jer allesammen velforundt, at jule-hygge alle steder på nettet i kommer nærheden af. Personligt prøver jeg, at skabe julestemning hvor jeg kommer frem. Sådan ruller jeg simpelthen. Om det er på facebook, twitter eller jeg skal komme efter dig. Der er julehygge overalt hvor suppestegen sniger sig frem - ha ha.

Et eller andet sted er det alle veltænkt, at fejre jul som det passer lige præcis dem. Jeg er ikke ude på, at presse ting ned over hovedet på folk - slet ikke. That is not the suppesteg way!

fredag den 26. august 2011

Alt det vi ikke når


Hvordan kan det dog være, at ugerne går så vanvittigt hurtigt? Jeg føler aldrig rigtigt, at jeg for set mig om, førend ugen er ovre. Heldigvis er der jo så weekenden at trøste sig med, ha ha. Ej, men helt ærligt havde jeg nok troet, at jeg ville have nået lidt mere i denne uge. Jeg skulle både have flyttet rundt på møblerne, ordnet have, kigget på økonomien og kørt bilen på værksted. Når man har nok om ørerne med hensyn til arbejde, børn os så videre er det bare super svært at nå det hele.

Selvom jeg altid prøver at ligge mig i selen for at nå mine mål, er det altså sjældent at jeg når det hele. Spørgsmålet er så, om jeg er for langsom, sløv eller doven i forhold til min plan – eller om jeg måske planlægger det hele lidt for stramt. Tjaa, jeg må ærligt indrømme at jeg i hvert fald ikke føler mig særligt doven, når jeg suser af sted i hverdagen.

Sandheden er nok, at jeg helt sikkert kunne blive lidt bedre til at planlægge. Det er jo fint at have en rimelig stram kalender, så længe man når de vigtigste ting – og ikke lader sig gå på af det man ikke når. Det er i hvert fald nok denne stil jeg stræber efter, selvom jeg – hånden på hjertet – har svært ved ikke at ærgre mig over ting jeg ikke når. Jeg mener: Tingene står jo i min kalender af en god grund – jeg vil gerne have dem ordnet!
Folk omkring mig, både familie og nære venner, fortæller mig af og til at jeg måske bare skal begrænse mig lidt. Men det er altså svært, fordi der er jo reelt meget jeg rigtigt gerne vil. Nå, nu er det eneste jeg skal begrænse dette blogindlæg, he!

Mange hilsner,
Anne-Lotta Bergstein, gæsteblogger

tirsdag den 23. august 2011

What to do?


Skal eller skal ikke? Jeg taler ikke om muslinger, men naturligvis om et sundhedsrelateret lille projekt. Man bliver jo efterhånden bombarderet med en hel masse tilbud om dit, dat og dut. Det er jo efterhånden ikke til at blive klog på det hele. Det ene øjeblik tror man, at man har sikret sig et vist form for overordnet view udover det spraglede landskab. Sekundet senere står man over for nye valg og muligheder, der tilsyneladende er opstået ud af det pure ingenting.

Men hvordan klæder vi os på til at træffe disse valg? Vi kan jo ikke alle sammen være diætister, læger, fysioterapeuter eller des lignende. Heldigvis er der jo så i dag en masse rigtigt gode muligheder for at sætte sig ind i sagerne. Alt afhængigt af, hvad det er du helt specifikt er i tvivl om, er der en række forskellige steder du kan gå hen. Lad mig komme med et eksempel fra den virkelighed de fleste af os bevæger os rundt i. Én af mine gamle handelsskole kammerater, lad os bare kalde ham Peter-Bo, stillede mig i weekenden et ganske relevant spørgsmål. Peter-Bo har altid været glad for at læse reklamer. Han holder ikke nogen avis, men elsker at granske hvert et punktum og komma i de mange tilbudsaviser.

I sidste uge sidder han så med et kuponhæfte foran sig. De fleste af os kender det sikkert, men sender det oftest direkte i skralderen. Men altså ikke Peter-Bo. Han læser omhyggeligt det aflange hæfte, og bliver fanget af en enkelt annonce. Opret et abonnement på et magasin, eller avis – kan ikke helt huske det, og modtag en gratis kalorietæller.

Nu har Peter-Bo aldrig været super sporty. Vi har da spillet en hel del fodbold i tidens løb, men ellers har jeg aldrig oplevet ham som synderligt interesseret i motion og sundhed. Men denne her annonce fanger ham altså, og han klipper den ud af hæftet. Og nu nærmer vi os så, stille og roligt, essensen af eksemplet. Peter-Bo kommer nemlig til mig, da han ved, at jeg har en interesse for sundhed og motion. Han forklarer mig omhyggeligt situationen, og spørger nu mig om han mon skal tage imod tilbuddet.

Som sagt har han ingen tidligere erfaringer, og har heller ikke vist nogen synderlig interesse tidligere. Han forklarer mig dog, at han håber kalorietælleren vil give ham et boost. Han er kommet lidt op i årene, og kunne godt tænke sig at slanke sig og tabe lidt vægt.

Jeg beder om et par timers betænkningstid, og siger jeg vil vende tilbage. Det kan måske virke pudsigt, nogen vil sige nærmest mærkværdigt, men jeg kan godt lide at svare på et ordentligt grundlag. Jeg vil derfor hellere lige bruge lidt ekstra tid på at undersøge sagerne, inden jeg giver mit svar. Her er hvad jeg gjorde.

Først tjekkede jeg selv tilbuddet ud. Jeg ville gerne se kvaliteten af måleren. Hernæst søgte jeg efter erfaringer fra brugere på diverse fora på nettet. På baggrund af dette, kunne jeg svare Peter-Bo.
Jeg fortalte ham, at viljen til at forandre sin livsstil kommer inde fra – først og fremmest. En gadget kan måske hjælpe, men den kan ikke kick-starte det hele for alvor.
Mvh Jokum-Adam Svejsukker, gæsteskribent

fredag den 19. august 2011

Weekend igen

Så er det gået hen og blevet dem dag igen. Den dag på ugen mange af os tit går og sukker efter. Fredag er her endelig, og weekenden står om sider for døren. Fik du nået det du ville i den forløbne uge? Forhåbentlig, ellers når du det nok næste uge :-)

Bare husk, at weekenden er der hvor du skal samle kræfter og energi til næste uges arbejde. Så selvom du måske kan se arbejdet hobe sig op på dit bord, så hold fast. Når du først begynder, at tage arbejdet med hjem starter en ond cirkel. Naturligvis kan særlige situationer kræve det, men hver opmærksom på det.

Måske vil din arbejdsgiver opfordre dig til det, men hvad er arbejdspladsen bedst tjent med på længere sigt? En udslidt og træt medarbejder eller et fysisk og mentalt pragteksemplar? Måske er det stillet lidt hårdt op, men overdrivelse fremme forståelsen.

Så derfor er vores lille tip, kald de tip of the week, at du skal gå hjem og slappe af i weekenden.

God weekend til jer alle sammen fra Redaktionen.

mandag den 15. august 2011

Husk maden


Så er weekenden gået, og vi skal i gang igen. Forhåbentlig, har alle haft en god weekend og nydt den, selvom vejret vist ikke helt levede op til forventninger. Med mindre selvfølgelig, at forventningerne var virkelig lave – faktisk nærmeste negative.

Nå, men vi skal have sparket ugen i gang. Og hvilket bedre emne end mad, er der at tage fat på? De fleste af os, kan godt lide at spise og sætter pris på et sundt og dejligt måltid. Varmer man op til noget stort. Det kan være et løb, en stor tale, en eksamen eller et andet stort og vigtigt arrangement, kan et godt måltid som regel dulme nerverne. Naturligvis, skal man ikke proppe sig med flødeskumskager og multi-juice, lige inden det hele går løs. I så fald risikerer man, at det hele lyn-hurtigt ryger op igen.

Men aftenen inden, kan det rette måltid ofte give en ballast og styrke der kan vise sig beroligende og afslappende. Skal du deltage i et stort løb, det kunne for eksempel være DHL Stafetten, bør du givet vis tænke over, hvad du indtager i dagene op til.

Får din krop ikke nok næring og energi, vil du helt sikkert kunne mærke det – både fysisk og mentalt. Naturligvis spiller det en rolle, hvad du kan lide og du skal ikke spise ting der decideret frastøder dig, og som du ikke kan lide. Men du kan prøve at kigge på listen over de såkaldte superfood. Det er madvarer, der indeholder rigtigt store mængder gode ting og sager. Vi snakker fødevarer som mandler, blåbær, broccoli og ting i den dur.
Måske er et ikke ligefrem ting du indtager i store mængder til dagligt, men vi opfordrer dig helt klart til at give dem en chance. Det er helt sikkert bedre, at spise fra denne gruppe af fødevarer, end at nappe en burger med fries og cola, dagen inden det hele spænder af!
Mvh

fredag den 12. august 2011

Suppesteg i luften

Så er der nyheder fra den dejlige redaktion. Weekenden kommer snigende, og vi vil give jer en lille artikel at tage med jer, når I senere i dag smutter hjem fra job.

Dagens lille mini-tema er "forventninger til weekenden". Hvad forventer du af din weekend? Du er velkommen til at deltage, ved at smide en kommentar her under artiklen.

Vores forventninger til weekenden formes altid af en række forestående begivenheder. Har vi nogen planer at tage højde for, eller venter der en vaske ægte slappe weekend forude? Vejret er naturligvis også en vigtig faktor at hive ind. Er det godt vejr fredag, er det som regel lettere at gå weekenden i møde med højt humør. De fleste kender det sikkert godt. Skinner solen og synger fuglene når man går hjem, fyldes hovedet af planer og ideer. Måske man skulle gøre rent i garagen eller give stakittet et ekstra lag maling? Energi niveauet er højt, og det føles som om man kunne ordne det hele.

Er vejret mindre godt, er det stort set omvendt. Så kan man bare ikke vente til at komme hjem under dynen, og gerne blive der helt til mandag. I dag er vejret sådan lidt so-so, så det er hverken helt godt eller helt skidt.

Forhåbentlig får du en rigtig fed weekend, uanset hvad.

Mange hilsner, fra alle på redaktionen

tirsdag den 9. august 2011

DHL Stafetten - en god kur


Så er sommeren ved at trække sig tilbage, og gøre plads til efterårets ruskende og blæsende luner. For de fleste af os gik sommeren alt, alt, alt for hurtigt, og spørgsmålet vil uvægerligt poppe frem i manges bevidsthed: Nåede jeg det jeg havde sat mig for?

Kan du svare et stolt og prangende JA til det spørgsmål, så vil jeg være den første til at kalde dig en lykkens pamjulefis. Selvom jeg nåede i mål med mange projekter, er der altid et par ting og sager jeg aldrig helt når at blive færdig med. 

En af de små ting er motion. Det er naturligvis ikke noget man på den måde kan blive ”færdig med”, men jeg synes aldrig rigtigt jeg får rørt mig nok hen over sommeren. Det er som regel omkring slutningen af august, hvor vejret for alvor begynder at vende, at disse tanker kryber nærmere.
Hvorfor brugte jeg ikke alle solskinsdagene bedre i forhold til motion, er et hyppigt spørgsmål. Ting som løb og cykling er bare lidt sjovere, når det foregår i godt vejr. Hvor mange har ikke prøvet at snøre løbeskoene, ryste på hovedet og mentalt gøre sig klar til 35 minutters løb under silende regn. Det er tidspunkter som disse, jeg drømmer mig tilbage til sommerens varme og tørre vejr.

Heldigvis er der en fin kur, når de mindre-positive tanker hober sig op. Sociale tiltag er noget af det bedste i verden til at rykke en videre, og give et positivt boost. Jeg er blevet meget glad for at deltage i DHL Stafetten. Begivenheden giver mig mulighed for at møde både kendte og nye ansigter, og samtidig få smidt noget af den dårlige samvittighed ud.

Har du mulighed for det, vil jeg helt klart anbefale dig at deltage i DHL Stafetten eller noget lignende. Hvis der ikke lige er nogen arrangementer der passer til dig, så forsøg selv at stable noget på benene.
Held og lykke

Felix Raad-Vaacher, gæsteskribent.

onsdag den 3. august 2011

Raw Food

Kan man virkelig basere hele sin diet udelukkende på rå grøntsager og frugt? For mange lyder ideen om raw food både overvældende og måske endda skræmmende. Hvad skal der blive af den gode, saftige bøf? Eller det dejlige brød fra bageren? Vil man leve efter den originale raw food tanke, er der i hvert fald en hel masse ting der skal gives afkald på.

At leve kun af uforarbejdede madvarer lyder både henrivende og forførende i manges ører. Hvem ønsker ikke alle de dejlige, positive fordele der er ved at indtage alt sin mad rå? Medierne er ikke sene til at tude os ørerne fulde om hvad vi helt sikkert skal spise mere af, og hvad vi bestemt ikke må indtage. Men hvor "nemt" er det overhoved, at kaste sig over raw food.


Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, om du kan undvære alle de ting og sager du ikke må spise. Er du ikke i forvejen vegetar, vil denne liste virke ekstremt lang og tung. Men selvom du allerede lever som vegetar, er listen over pludselige no-goes også lang og kringlet.

Forestil dig en verden uden hverken brød, pasta, ris, kaffe, the, æg osv. En del ting kan i dag fås i form af en slags raw food erstatning. Du kan købe specielt raw food brød, der ikke er bagt på traditionel vis, ligesom chokolade og en lang række andre produkter også produceres i overensstemmelse med raw food reglerne.

Men det er jo præcis hvad det er. Erstatnings produkter. Hvor mange tror helt ærligt på, at et "tørret" brød smager ligeså godt som et bagt i en stenovn? Eller at chokoladen kan smage ligeså dejligt og aromatisk når den ikke har været smeltet ved de almindelige, velkendte metoder? Desuden er der jo en lang række ting, der ikke rigtigt lader sig erstatte. Den gode bøf for eksempel. Der er ikke rigtigt noget produkt, der kan erstatte opvarmet kød og fjerkræ. Alt mad fra grill er også svært lige at finde en erstatning på.

Desuden vil mange vanedyr også have svært ved at lægge ting som kaffe, the og rygning på hylden. Hvordan vil din tilværelse se ud uden nogen former for opvarmet mad? Der er ikke plads til varme drikke heller, og alkohol kan du også skyde ud af ægget med det samme.

Når det er sagt, er der helt sikkert en hel masse positive ting og sager, man med fordel kan udvinde gennem et kig på raw food. De fleste danskere kan sagtens tåle, at indtage flere grøntsager og spise mere frugt. Og der er jo en lang række fordele ved netop at indtage dem rå.

Her fra min stol, er der dog ingen tvivl om at raw food i sin reneste form aldrig rummer hele løsningen. Hvis du jagter en sund tilværelse, så spis det sundeste mad og det du godt kan lide af det. Et sundt legeme kommer sjældent uden en sund sjæl også.

Derfor tror jeg, den optimale løsning simpelthen er, at spise de gode og sunde ting der er derude, uden at skele til det ene eller det andet dogme. Kan du lide rå gulerødder så prop dig med dem. Foretrækker du dine ærter kogte? Jamen, så kog dem da!

mandag den 1. august 2011

Suppesteg er tilbage efter sommeren

Sommeren er slut, og nu er vi atter tilbage på pinden. Heldigvis har vi ikke ligget på den lade side, men sommeren har vi brugt på at lade batterierne op, og komme i gang med ide udvikling og skabelsen af nye tiltag.

Vi glæder os helt vildt til at starte op igen her efter ferien, og vi kan godt love vores mange læsere derude, at vi har en masse nye, fede tiltag på bedding. Det bliver super-fedt, at implementere alle de ny tanker og ideer vi har bokset med hen over sommeren.

I kan godt glæder jer, for her på Suppesteg er vi 100% klar til at give den maks gas i den kommende tid.

Velkommen tilbage allesammen :-)

torsdag den 30. juni 2011

Vægttab

Hvorfor er det, at vi altid skal tabe os? Jeg har i rigtig mange år været træt af skulle læse om slankekure, diæter og andre genveje til en mindre talje, for hvorfor i alverden skulle det være så vigtigt at være slank? Jeg har altid været fint tilfreds med min krop og figur, selvom jeg da udmærket har vidst at der var et par kilo for meget på maven, og at min form ikke var til nogen lang løbetur.  Og jeg har altid synes at det moderne kvindebillede hvor man nærmest skal kunne tælle pigernes ribben har været en uhyggelig tendens. Jeg har heldigvis en mand som er helt enig, han kan slet ikke døje de helt udsultede piger. ”Som at falde på en rusten cykel” plejer han at sige – og det lyder jo ikke rart. Og på den baggrund har jeg hele mit liv afvist al snak om vægttab og kur og lignende. Men så var jeg på kursus med mit arbejde i sidste uge, og så må jeg sandt for dyden sige at jeg fik ændret mening på et par områder.

onsdag den 29. juni 2011

Hvordan påvirker sundhed dit humør?

Mange går i dag rundt med en følelse af ikke rigtigt at slå til; på jobbet, på studiet eller derhjemme. De fleste kender sikkert følelsen af ikke at have overskud eller energi til at gøre de ting man egentlig gerne ville. Heldigvis er der ting du kan gøre for at vende op og ned på denne uheldige situation.
Der skal faktisk ikke så meget til, før du opnår en ganske mærkbar forskel. Det første du bør gøre, er at tænke over hvilken rolle sundhed spiller i dit liv. Er det noget du aktivt tænker på, eller det en tanke du bliver ved med at udsætte hele tiden? Bare det, at du begynder aktivt at tage stilling til din egen sundhed og situation er et betydeligt første skridt på din vej mod øget velvære.

mandag den 27. juni 2011

En ærlig fodbold quiz

Leder du efter en giftig og sjov quiz at fordrive tiden med? Hvis du bruger en stor del af dit liv på at gennem-trawle internettet efter små overspringshandlinger er du på ingen måde alene. Nettet boomer efterhånden af mere eller mindre lødige sider, der frister med små og uforpligtende oplevelser.

Popposao?!

Er det et spørgsmål du også har brudt dit lille hovede med? Så er der nu gode nyheder! Popposao er en spritny og lækker blog, der netop er gået i luften!

Indtil videre er der ikke det helt store, men teamet bag den nye blog arbejder på højtryk for hele tiden at kunne tilbyde knivskarpt indhold til de mange formodede brugere.

Derfor, slå et smut forbi Popposao. Fortæl dem hvad du synes om deres blog og giv dem et lille halløj med på vejen. God vind!

Bruger du en kalorietæller?

Der findes mange gode måder at tabe sig på. Mange tror fejlagtigt, at de kan smide de overflødige kilo hurtigt, og uden de store gennemgribende ændringer.

Det har desværre ofte ingen hold i virkeligheden. Den bedste vej til et sundt og varigt vægttab går netop gennem en langvarig ændring af livsstil og vaner. Planlægger du at tabe f.eks. 15 kilo er det ofte "bedre" at lade det ske over et halvt år fremfor to måneder.

Hvis du taber dig meget hurtigt, er der nemlig en stor chance for at du blot tager det hele på igen. Når din slankekur slutter fordi du når dit mål, er du jo netop tilbage i den rille der gjorde dig overvægtig i første omgang.

Derfor er det vigtigt, at du undervejs i dit slankeforløb får ændret dine vaner og generelle livsstil. Det er ikke noget man kommer sovende til, men tilgengæld er det noget der virkelig batter i sidste ende.

En af de ting mange gør brug af, er en såkaldt kalorietæller. Det er små eller store programmer, ofte online, der kan hjælpe dig i den rigtige retning. Hvilke redskaber der følger med kan variere, men oftest kan du overvåge og konstant monitorere dit indtag af kalorier. Enkelte giver dig også mulighed for at indtaste din motion og forskellige andre ting.

En god kalorietæller er noget de fleste kan have gavn af. De kan give dig en god og solid ramme, at bygge dit vægttab op omkring. Nettet er fyldt med gode og dårlige tællere, og det er op til dig at finde den der passer lige præcis til dig. Har du brug for en meget avanceret model, eller foretrækker du en simpel og enkel kalorietæller. Der er muligheder nok, og det er bare om at komme i gang.

God jagt :-)

Hvad betyder sundhed for dig?

Hvordan forholder du dig til din egen sundhed? Er det noget der betyder noget for dig, eller er du egentlig helst fri for bare at tænke på det?

Ofte har folk et ganske afslappet forhold til den egentlige folkesundhed, men det er altid værd at bekymre sig om. Ved ganske få ændringer kan du forbedre dit helbred og undgå sygdomme som anoreksi, bulimi og ortoreksi.

Internettet flyder med en masse informationer, som du nemt kan samle op. Du behøver ingen forhåndsviden, og så længe du er grundig og anvender din sunde fornuft er der virkelig meget information derude.

Forhåbentlig kan denne blog give dig et lille skub ud af døren, når det gælder din egen sundhed. Husk, at det egentlig er nemt og enkelt - det kræver bare, at du "gider" ændre lidt i din hverdag.

God fornøjelse, og husk at alt skal ske med måde!