Hvordan kan det dog være, at ugerne går så vanvittigt hurtigt? Jeg føler aldrig rigtigt, at jeg for set mig om, førend ugen er ovre. Heldigvis er der jo så weekenden at trøste sig med, ha ha. Ej, men helt ærligt havde jeg nok troet, at jeg ville have nået lidt mere i denne uge. Jeg skulle både have flyttet rundt på møblerne, ordnet have, kigget på økonomien og kørt bilen på værksted. Når man har nok om ørerne med hensyn til arbejde, børn os så videre er det bare super svært at nå det hele.
Selvom jeg altid prøver at ligge mig i selen for at nå mine mål, er det altså sjældent at jeg når det hele. Spørgsmålet er så, om jeg er for langsom, sløv eller doven i forhold til min plan – eller om jeg måske planlægger det hele lidt for stramt. Tjaa, jeg må ærligt indrømme at jeg i hvert fald ikke føler mig særligt doven, når jeg suser af sted i hverdagen.
Sandheden er nok, at jeg helt sikkert kunne blive lidt bedre til at planlægge. Det er jo fint at have en rimelig stram kalender, så længe man når de vigtigste ting – og ikke lader sig gå på af det man ikke når. Det er i hvert fald nok denne stil jeg stræber efter, selvom jeg – hånden på hjertet – har svært ved ikke at ærgre mig over ting jeg ikke når. Jeg mener: Tingene står jo i min kalender af en god grund – jeg vil gerne have dem ordnet!
Folk omkring mig, både familie og nære venner, fortæller mig af og til at jeg måske bare skal begrænse mig lidt. Men det er altså svært, fordi der er jo reelt meget jeg rigtigt gerne vil. Nå, nu er det eneste jeg skal begrænse dette blogindlæg, he!
Mange hilsner,
Anne-Lotta Bergstein, gæsteblogger
Ingen kommentarer:
Send en kommentar